Sådan skaber du ægte og autentisk employer branding video
Drømmen om at skabe en employer branding video, der ikke blot informerer, men også føles ægte og autentisk, er et mål for mange virksomheder.
Ægthed er nøglen til at skabe forbindelse med seerne, men hvordan opnår man det?
Vær ærlig og åben: Vis virksomhedens autentiske side
Vær åben om virksomhedens styrker, men også dens svagheder.
Employer branding nedbringer omkostningerne ved rekruttering, bl.a. ved at tiltrække de rigtige medarbejdere. Det virker kun, hvis I tør være ærlige.
Så lad være med at lade som om, man kan hente børn kl. 15, hvis sandheden er, at de fleste bliver til kl. 18.
Show don’t tell
Fladt hierarki. Godt kollegaskab. Uformel kultur. Det er alt sammen godt.
Og I kan sikkert få hundredvis af medarbejdere til at kigge ind i et kamera og sige netop de ord.
MEN det vil aldrig være så effektivt som at vise det.
Eksempel: I stedet for at sige ”vi har fladt hierarki”, så sæt en chef og medarbejder sammen og optag et interview. I videoen så inkluder ”bloopers” af alle de drillerier/interaktioner, de har med hinanden mellem optagelser.
(Psst… få hemmeligheden bag at lave en employer branding video som fænger seeren her).
Lad medarbejdere fortælle
Undersøgelser viser, at folk stoler 3X mere på en virksomheds medarbejdere end på virksomheden selv.
Lad derfor medarbejderne være hovedpersonerne og fortællerne i videoen.
Brug en uformel tone for at skabe en mere afslappet stemning. Lad medarbejdere give ærlige meninger om deres oplevelser og vis deres virkelige arbejdsmiljø og daglige rutiner.
Drop manus
Overvej, om manus er nødvendig. En oplæst tekst kan hurtigt blive meget falsk, især hvis medarbejderen, som skal sige det, ikke har skrevet det.
Her er en alternativ arbejdsgang:
Lav et pre-interview med den medarbejder, I ønsker at filme.
Spørg dem ind til, hvad videoen skal handle om.
Nedskriv deres pointer.
Overvej, hvilke af pointerne er særligt interessante.
Når I skal filme, gentages de spørgsmål, som gav de særligt interessante pointer.
Hvis deltageren har svært ved at huske sine egne pointer, kan du hjælpe dem på vej.
Det giver et mere naturligt sprog og et mere autentisk budskab.
Forskel på amatør og autentisk
En overredigeret video kan virke mindre autentisk, men du skal stadig gøre dig umage.
Der er benhård kamp om opmærksomhed.
En uredigeret video med dårlig lyd, som er filmet på en håndholdt iPhone, får det svært.
I den ideelle verden er der både ordentligt billede, lyd og redigering.
(I den uperfekte verden så prioriter god lyd højest: Film i et rum uden rumklang og baggrundsstøj – helst med en ordentlig mikrofon. Og så hold den iPhone i ro, mens I optager!)
Konklusion: Ægthed er nøglen
Skabelsen af en ægte og autentisk employer branding video kræver ærlighed, åbenhed og en næsten personlig tilgang.
Skal videoen samtidig blive en succes på Instagram – så er der en guide lige her.
At skabe en autentisk employer branding video handler ikke kun om at præsentere en virksomhed; det handler om at invitere seerne ind i virksomhedens verden og give dem en fornemmelse af ægte tilhørsforhold.
Få 30 minutters sparring på jeres næste employer branding video.
Udfyld din e-mail så finder vi et tidspunkt ASAP
Psst... Det er mig du hører fra.
(Jeg hedder Annika og jeg glæder mig til at tale med dig).
Det siger kunderne:
"You have edited the videos in a really cool way.
They turned out great, I think!!
You are really good at keeping my statements sharp and to the point.
Thank you for a really good experience"
- Maria Clemmensen Founder & CEO, Sharedrobes
"The collaboration has been characterized by well-prepared meetings, high competence and great quality as well as engagement.
Annika has been a delight to work with.
We got a number of videos that fit out concept and how we want to brand our place of work. We look forward to using it in different contexts."
- Rie Haubjerg Bang, Graduate program lead, ATP
"Warm recommendations of And Then What and Annika.
And Then What are not only skilled and clearly have a handle on the target group, but are also both pleasant and super organized to work with.
The quality of the end result was impeccable – high quality and professionalism from A-Z."