How to choose the right career CBS

Første job som nyuddannet

 


Som akademiker er det svært at finde ud af:

  1. Hvilke konkrete kompetencer du har
  2. Hvordan du skal ”sælge dig selv”
  3. Hvilke jobs du kan søge.


Uanset om du står med et diplom i hånden eller fortsat studerer, så vil disse overvejelser gøre det lettere at finde et job eller studiejob.



Kompetencer nyuddannet


Fem år på skolebænken og nu kan du: … Hmm.. Ingenting?


Sludder! Som nyuddannet akademiker kan du en masse, men hvordan du oversætter din abstrakte viden til konkrete værdiskabelse hos en virksomhed?


Start med at læse din uddannelses kompetenceprofil. Den kan du finde på dit universitets hjemmeside. Her er det beskrevet, hvilke kompetencer du har opnået.


Der er desuden nogle generelle kompetencer, som er svære at undgå efter fem år på universitetet:


Formidling af kompleksitet
Uanset om du har gjort rede for Porters 5 forces, det menneskelige fordøjelsessystem eller svingningerne i en bro – så har du igen og igen skulle forstå og forklare komplekse systemer og teorier.


Analyse
Det redegørende niveau bringer dig ikke langt i en universitetsopgave. Oftest har du orienteret dig i information og data, så du kunne skrue en analyse sammen. Denne kompetence vil du bruge ofte i dine fremtidige jobs.


Teamwork
Hvis du er komme igennem en bachelorgrad og en kandidatgrad uden at arbejde i en håbløs gruppe og mod alle odds fået det til at fungere – så tillykke. For størstedelen af nyuddannet akademikere har udholdt – og besejret – det indviklede arbejde, det er at lykkes som en gruppe. (Selvom man har lyst til at rive hovederne af hinanden).


Den nyeste værktøjskasse
Det kan være svært at tro, når du nu har kæmpet dig igennem en videnskabelig artikel skrevet i et andet århundrede. Men som nyuddannet sidder du på den nyeste viden på dit område. Og selv den gamle viden har du frisk i hukommelsen.


 

Elevatortale nyuddannet


Med en elevatortale memoreret er du klar til at ramme jobsamtalen og kaffemøderne. Elevatortalen er en kort salgstale af dig selv. Den bør højest være et minut. Det svarer til cirka 15 sætninger, hvis de ikke er for lange og du taler i et normalt tempo.


Elevatortalen fortæller hvem du er og hvad du kan. Kom hurtigt omkring din uddannelse og arbejdserfaring. Brug lidt mere tid på hvordan du kan skabe værdi – altså hvilke kompetencer du gerne vil bringe i spil i dit nye jobs.


Husk særligt én ting: Lad den afspejle hvor du vil hen og ikke hvor du har været. Måske har du været syv år i en bager og er monster god med kunder og et kasseapparat. Men hvis du prøver at score et job som data scientist, så er det ikke særlig relevant. Så fokuser på de erfaringer, som bringer dig tættere på dit drømmejob.


Se elevatortalen som en mulighed. Samtaler er uforudsigelig, fordi de er afhængig af din samtalepartner. Men elevatortalen kan du forberede og perfektionere hjemmefra.


Lad den ikke bare være en kedelig mundtlig gengivelse af dit CV. Brug den til at skille dig ud. Kan du klemme en lille joke ind, som viser du har humor? Kan du gennemføre den i et tempo, som gør det muligt for tilhøreren at absorbere, hvad du siger?


Elevatortalen skal ikke være perfekt fra start. Lav en. Prøv den af. Se hvad din tilhører reagerede godt på. Juster.


 

Løn nyuddannet akademiker


Det kan være svært at vide, hvad du kan forvente af løn. Særligt i dit første job som færdiguddannet akademiker.


Heldigvis er der massere af databaser og ressourcer, som giver dig indblik i netop det. Du kan eksempelvis brug a-kassernes lønberegnere.


 

Hvilke jobs kan jeg søge?


Hvis du er generalist, kan det være svært at finde ud af, hvor du skal starte din jobsøgning. Hvad kan man overhovedet blive med din uddannelse?


Et godt råd er at kigge på, hvilke jobs andre dimittender har fået. Læs mere her.